Tak for´ed! fra æ dreng mæ æ blåe
Barndomsoplevelser og historier fortalt af Thomas Frøkjær
Et fromt ønske går i opfyldelse

Fortsat fra forrige side
Til aftenskoleundervisning for et par gange siden havde han godt nok hejst Henrik og mig ud af et vindue oppe ved E, så vi blev nødt til at løbe hele vejen rundt om skolen og hjem i bælgravende mørke. Det peb vi lidt over. Men så sagde Tage, at det kun var for sjov, og at han nok skulle tage noget brøsukker med næste gang. Nu vidste vi ikke lige, hvad ”brøsukker” var for noget. Men det lød som om, det var noget godt. Og det var det også. Brøsukker var det samme som ”Kongen af Danmark” bolsjer, viste det sig. Så Tage var bestemt god nok.

Og nu stod jeg altså der ”backstage” sammen med Tage af Danmark og ventede på det store øjeblik. Og så endelig sagde Tage:

Det’ no. Do ska ind!

Men wa ska æ saje? spurgte jeg, for det var først nu, jeg kom til at tænke på, at jeg vel også skulle sige noget.

Do ska båe saje: Far! Far! svarede Tage og gav mig et skub.

Jeg løb ind på scenen og råbte så hjerteskærende jeg kunne: Far! Far!

Og det må have virket, for nu tog en stor neger mig i hånden og sagde dybt bevæget:

Min søn! Min egen kære søn! Der var ikke et øje tørt i hele salen.

Jeg var også på i næste akt. Oven i købet med en ny replik. Da skulle jeg sige: Mor! Mor!

Og også det klarede jeg helt fejlfrit.

Bagefter var der ros til mig fra alle sider!

Men det var slet ikke slut endnu. Der var også anden underholdning fra scenen. Jeg kan huske, at Kloppenborg spiste et stearinlys med ild i. Jeg ved ikke, hvordan det gik til. Men det gjorde han altså. Og Knud Østergaard spillede popmelodier på sin harmonika. Det lød helt fantastisk. Og han blev ved og ved. Vi skulle bare blive ved med at klappe, når han var gået ud, så kom han igen. Og igen. 4-5-6 gange. Jeg tror ikke, det er overdrevet.

Det var en forrygende aften. Bare synd at Lars blev syg!