Tak for´ed! fra æ dreng mæ æ blåe
Barndomsoplevelser og historier fortalt af Thomas Frøkjær
Historier fra bogen

Rio Lobo

Jerry og Solveig

Jerry og Solveig boede nede i Krogen lige over for æ branddam. I det kryds hvor Margit Handrup var blevet kørt så voldsomt over som lille, at hendes ene ben stadig så skrækkeligt ud.

Men ”Krogen”, kan et hus virkelig hedde noget så fantasiforladt? Nej, syntes Jerry. Så en lørdag formiddag, da Solveig ikke var hjemme, tog han sagen i egen hånd og omdøbte det til noget mere spændende.

Tømreren Jerry fandt en stor planke ude i værkstedet. Fik den skåret til og afhøvlet, så den kunne gøre sig godt på nordsiden af huset. Og så satte han sig ned og skrev med store sirlige bogstaver: RIO LOBO.

Da Solveig kom hjem og så skiltet, blev hun glad. Selvfølgelig gjorde hun det. Det lød rigtig godt og passede meget bedre til huset. – Og til de to.

Og det gjorde det virkelig. Der var nemlig sådan lidt cowboy over Jerry. Sådan lidt cool-sejt, charlatan agtigt. Han var en gavflab. Men på den gode måde. Han mindede om filmmanden Erik Clausen, men med den forskel, at Jerry ikke talte ærkekøbenhavnsk men ærkejysk. Og så var han rødhåret og havde frække fregner i ansigtet.

Da han fyldte rundt, indrykkede han en annonce i avisen, hvori der stod:

Små gaver modtages med tak. Større med begærlighed! Det var da noget andet end de sædvanlige selvfornægtende al opmærksomhed frabedes venligst annoncer. Her var da for en gangs skyld en mand med både humor og selvværd. Det var befriende.

Fra fredag eftermiddag ved 3-4 tiden og frem til spisetid fungerede Rio Lobo som saloon. Så sad Jerry ved køkkenbordet i sin ternede skjorte og sine kakifarvede tømrerbukser, der var holdt oppe af et par brede seler, og lignede det han var: En verdensmand i Heltborg! Foran ham på bordet stod et askebæger med North State skod og en, måske to, øl serveret af husets yndige servitrice. Og så hyggede de sig de to. Der var flirt i luften. Og klap og romantik. Og blondine- og blærerøvssnak. Men først og fremmest gensidig beundring og tid til hinanden. Og kærlighed.

Og så kom jeg ind af døren med Billed Bladet og fornam straks den gode stemning og fik del i den. Og blev set på og taget alvorlig. Og så rev Jerry sig nogle gange og gav mig en hel femmer i drikkepenge, mens han sendte Solveig et skælmsk smil. Ja, en gang op til jul husker jeg at have fået en næsten ny 10 kroneseddel. Det var mere end hele min bladtur normalt kunne indbringe. Alt inklusive!

Og jeg vidste med mig selv, at når en gang jeg blev stor, så ville jeg være som Jerry. Og have en kone lige så smuk som Solveig. Og et hus, der også skulle hedde RIO LOBO.

Det sidste har jeg endnu til gode. Men eftersom det magiske navneskilt stadig hænger på Solveig og Jerrys hus, så kan jeg jo lige smutte ind og genopfriske cowboyatmosfæren, næste gang jeg kommer til staden. Ja, det tror jeg, jeg gør.