Tak for´ed! fra æ dreng mæ æ blåe
Barndomsoplevelser og historier fortalt af Thomas Frøkjær
Kendt fra fjernsynet Holger Andersen og mig

Men det var naturligvis ikke kun hos købmandens, der blev julet. Det gjorde der også i kirken.
I 1969 var der således fjernsynstransmitteret julegudstjeneste fra Visby Kirke. Og jeg var med! Det var en lukket gudstjeneste, som var blevet optaget 14 dage før jul – kun for Heltborg Skoles 80 skolebørn, som jeg altså var iblandt. Og jeg siger jer, det var stort! Det var i fjernsynets barndom, hvor det ikke var mange forundt at komme i fjernsynet. Og så på selveste juleaften! Så det gjaldt naturligvis om at blive set, så både moster Oda og onkel Knud kunne få øje på én og siden prale med at have en nevø, der var kendt fra fjernsynet. Men det var svært, for der var kun to tv-kameraer i kirken. Den ene stod oppe i koret og skulle udelukkende bruges til at filme præsten. Og det andet kamera stod i den såkaldte ”præstekonestol” helt bagerst i kirken og optog kun vi kirkegængere fra ryggen af. Med mindre altså, at man ligesom jeg sad yderst på en kirkebænk og fandt ud af, at man altså godt kunne læne sig lidt ud i midtergangen og vende sig om og derfra vinke til moster Oda og onkel Knud og de tusindvis af andre foran skærmen. Så det gjorde jeg igen og igen. – Og jeg tror næsten jeg tør sige, at jeg den juleaften var mere på end selveste pastoren. Men det var så også, hvad det blev til. Siden har der for mit vedkommende desværre været meget langt mellem tv-optagelserne. Forstå det, hvem der kan.

Nå, men når man det meste af tiden sidder med ryggen mod præsten og alteret og er mere optaget af at vinke til familien end at høre efter, så er det selvfølgelig ret begrænset, hvad man får med fra gudstjenesten. Men jeg kan nu alligevel huske to ting fra den julegudstjeneste, som gjorde indtryk.

Den ene ting var ret dramatisk. Mens den gode pastor Holger Andersen er i færd med at læse juleevangeliet og netop har fået forkyndt, at: I dag er der født jer en frelser….., da lyder der pludselig fra en af tv-folkene et højt GUUUUD! Og det kunne for så vidt have været passende nok, hvis ellers udbruddet havde været ment som en lovprisning af frelseren, som netop var blevet født. Men det var det bare ikke. Det var mere ment som et advarselsråb til præsten om, at juletræet med de mange levende lys bag ham var væltet, og at der var ved at gå ild i både træet og ham. Heldigvis lykkedes det i tide at få slukket både præsten og kameraerne – og få lavet en ny optagelse.

FORTSÆTTES NÆSTE SIDE